Søfarende og fritidssejlere

Søfartsmedicin

Sundhedsbevis ⎟ Sønæringsbevis

Klinikken råder over den eneste Dykker- og Søfartslæge i Vestsjælland.

Klinikkens læge skal se dit medicinkort (FMK) og din e-journal inkl. evt. blodprøvesvar på www.sundhed.dk, for at helbredsundersøgelsen kan udføres korrekt og fyldestgørende.

Du vil derfor blive bedt om at samtykke til dette, og logge på din sundhed.dk profil imens du er til stede i klinikken, så lægen kan se dine akter.

Ønsker du ikke dette, kan din helbredsundersøgelse ikke udføres.

Dansk Søfartsbevis │ Blå bog

Sundhedsbevis

Hvis du arbejder på et dansk skib eller et fiskerfartøj, skal du have et gyldigt dansk Sundhedsbevis – også kaldet “Dansk Søfartsbevis” eller “Blå bog”.

Klinikkens søfartslæge er godkendt af Søfartsstyrelsen og sørger for, at alt bliver gjort korrekt, og efter højeste lægefaglige standard.

Er dit BMI 40 eller derover, skal du også gennemføre en Chester Step Test (se mere længere nede på siden).

Du kan beregne dit BMI her (pop-up BMI beregner fra sundhed.dk).

Prisen fastsættes og justeres løbende af Lægeforeningen.

Du kan betale med MobilePay, VISA/Dankort, Mastercard, Google Pay el. Apple Pay

*Betaling skal ske inden undersøgelsen påbegyndes, og sikrer at klinikken opretholder fuld lægefaglig habilitet overfor Søfartsstyrelsen.*

OBS – ved systemfejl hos MitID el. Søfartsstyrelsen, indberettes dit Sundhedsbevis hurtigst muligt. Du modtager information fra Søfartsstyrelsen via e-boks så snart dit Sundhedsbevis er indberettet. Det fysiske bevis sendes derefter til dig med ekspres post fra SHNmedical – du modtager en mail når dit Sundhedsbevis afsendes.

  • Søfarende over 18 år:
    Dit Sundhedsbevis skal som udgangspunkt fornyes hver 2. år, medmindre søfartslægen vurderer, at der er behov for hyppigere kontrol (fx hvert år).
  • Søfarende under 18 år:
    Dit sundhedsbevis skal fornyes hvert år.
  • Ved BMI på 40 eller derover:
    Du skal gennemføre en Chester Step Test som en del af lægeundersøgelsen.


Uenig med lægen, eller ved ændringer i dit helbred

Er du uenig i søfartslægens vurdering, eller er der tilkommet nye helbredsoplysninger om dig efter udstedelsen af dit Sundhedsbevis (fx resultater fra undersøgelser), kan du kontakte Søfartsstyrelsen på www.sfs.dk. Her finder du vejledning om klagemuligheder og kan ansøge om en ny helbredsundersøgelse – som kun kan udføres hvis Søfartsstyrelsen godkender dette.

Vigtigt at vide før din undersøgelse

For at helbredsundersøgelsen kan indberettes korrekt og Sundhedsbeviset øjeblikkeligt kan udstedes til dig, er det vigtigt at du:

  • Opdaterer/registrerer dine oplysninger hos Søfartsstyrelsen inden du kommer til din tid i SHNmedical. Du gør dette ved blot at logge ind med dit MitID i Søfartsstyrelsens app “My Maritime”, eller via linket seafarer.dma.dk – så opdateres dine oplysninger øjeblikkeligt via CPR-registret, og du kan blot logge af igen. Dette skal også gøres hvis du skal have karrierens første Sundhedsbevis ved dit besøg hos SHNmedical.
  • Medbringer gyldigt billed-id (pas eller kørekort).
  • Medbringer eventuelle briller eller kontaktlinser, da synet testes både med og uden korrektion.


OBS
– Kontaktlinser skal kunne fjernes under undersøgelsen.

  • Ankommer med fuld blære. Du får et urinprøveglas udleveret i klinikken. Alternativt kan du medbringe en urinprøve i et korrekt 30ml urinprøveglas, købt på apoteket – prøven må højst være 3 timer gammel.
  • Har udfyldt “Lægeattest til brug ved undersøgelse af søfarende og fiskere”. Formularen forefindes i klinikkens venteområde, men kan også medbringes forudfyldt hjemmefra – print her.


OBS
– Ønsker du i attesten ikke at give samtykke til, at søfartslægen i forbindelse med helbredsundersøgelsen på faglig indikation må slå op i dit Fælles Medicinkort eller tilgå dine helbredsoplysninger fx via Sundhed.dk, forbeholder søfartslægen sig ret til at afvise dit ønske om helbredsundersøgelse.

Yachtskipperbevis⎟Duelighedsbevis

Sønæringsbevis

Ønsker du at ansøge Søfartsstyrelsen om et Sønæringsbevis – til dit Yachtskipperbevis, eller som supplement til dit Duelighedsbevis – kræver Søfartsstyrelsen, at du gennemfører en lægeundersøgelse af dit syn og hørelse hos en søfartslæge.

Klinikkens søfartslæge er godkendt af Søfartsstyrelsen til denne opgave.

Medbring gyldigt billed-ID (pas el. kørekort), samt evt. briller eller kontaktlinser (- som skal kunne fjernes under helbredsundersøgelsen)

Du kan betale med MobilePay, VISA/Dankort, Mastercard, Google Pay el. Apple Pay

*Betaling skal ske inden undersøgelsen påbegyndes, og sikrer at klinikken opretholder fuld lægefaglig habilitet overfor Søfartsstyrelsen.

OBS – ved systemfejl hos MitID el. Søfartsstyrelsen, indberettes din undersøgelse hurtigst muligt. Du modtager bekræftelse fra SHNmedical via mail, når dette er sket.

Chester Step Test

Hvis dit BMI er 40 eller derover, skal der i forbindelse med lægeundersøgelsen til Sundhedsbeviset udføres en fysisk test.

Resultatet af testen indgår som en del af søfartslægens vurdering af din fysiske formåen, og dermed din evne til at udføre erhvervsmæssige og sikkerhedsmæssige opgaver til søs.

Du kan betale med MobilePay, VISA/Dankort, Mastercard, Google Pay el. Apple Pay

*Betaling skal ske inden undersøgelsen påbegyndes, og sikrer at klinikken opretholder fuld lægefaglig habilitet overfor Søfartsstyrelsen.

Læs mere om Chester Step Test

Søfartsstyrelsen anbefaler en Chester Step test, som gennemføres på følgende måde:

  1. Du får monteret en puls-måler på fingeren, eller pulsen palperes løbende på dit håndled.
  2. Du træder op og ned af en 30 cm høj step-bænk.
  3. Testen starter i et tempo på 15–20 trin pr. minut, styret af en metronom. Du træder altid højre ben først.
  4. Hvert 2. minut øges hastigheden, og din puls aflæses.
  5. Testen afsluttes, når du enten:
  • når et defineret anstrengelsesniveau
  • når 80% af din estimerede maksimalpuls, beregnet ud fra din alder
  • selv ønsker at stoppe.


OBS – Kom i tøj og sko der gør det muligt at bevæge dig frit og stå fast, så testen kan gennemføres sikkert.

Ofte stillede spørgsmål om Søfartsmedicin

Sundhedsbevis

Et Sundhedsbevis (også kaldet “Dansk Søfartsbevis” eller “Blå Bog”) er en lovpligtig helbredsattest der dokumenterer, at du er sund og rask nok til at arbejde til søs. Attesten skal være udstedt af en autoriseret søfartslæge.

Alle der arbejder professionelt på et dansk skib, en færge eller et fiskerfartøj — fx styrmænd, skibsassistenter, dækspersonale, maskinmestre, skibskokke, maritime elever samt restaurations- og rengøringspersonale.

For de fleste voksne er Sundhedsbeviset gyldigt i op til 2 år – men har du visse sygdomme eller begrænset funktionsevne, kan gyldigheden reduceres. For personer under 18 år er det normalt gyldigt i 1 år.

Ja – Søfartsklinikken i Holbæk udfører både førstegangsundersøgelse og fornyelse af Sundhedsbevis.

Ja – afhængig af både din fysiske og psykiske sundhed og din funktionsevne kan søfartslægen jf. gældende lovgivning være forpligtet til at indføre begrænsninger i dit Sundhedsbevis.

Dette kan være begrænsninger i gyldighedsperiode, fartsområde, eller i opgaver du må udføre ombord.

Et Sundhedsbevis med begrænsninger skal fortsat udstedes af Søfartsstyrelsen til udprintning, stempling og underskrift hos Søfartsklinikken.

Du er forpligtet til at udlevere det til din arbejdsgiver, og der gælder fuld honorering og refundering.

Sønæringsbevis

Et Sønæringsbevis for professionelle – fx maskinmestre – er et officielt dokument fra Søfartsstyrelsen, der beviser, at du har de nødvendige kvalifikationer, uddannelse(r) og fartstid til at arbejde til søs.

For at få et Sønæringsbevis skal du også have et gyldigt Sundhedsbevis – hvilket du kan få hos Søfartsklinikken.

Du skal have et gyldigt Sundhedsbevis, som du kan få hos Søfartsklinikken. Herefter fornyes sønæringsbeviset via Søfartsstyrelsens system.

Chester Step Test

En Chester Step Test er en fysisk belastningstest, der bruges til at vurdere din kondition og arbejdsevne.

Den er et krav i forbindelse med lægeundersøgelser til Sundhedsbevis, hvis du har BMI på 40 eller derover, men kan også kræves af arbejdsgiver eller Søfartsstyrelsen.

Ja, Søfartsklinikken i Holbæk tilbyder Chester Step Test – du kan bestille tid til testen online på klinikkens hjemmeside.

Testen er typisk påkrævet ved job, hvor fysisk formåen er vigtig — fx redningsberedskab, offshore-arbejde eller bestemte poster om bord.

Du kan pålægges at gennemføres en Chester Step Test af din arbejdsgiver, eller af Søfartsstyrelsen. Den er obligatorisk i forbindelse med udstedelse/fornyelse af dit Sundhedsbevis, hvis du har BMI på 40 eller derover.

Du træder op og ned på en stepbænk i et tempo, der gradvist øges. Undervejs måler søfartslægen puls og vurderer din belastningstolerance.

Du anbefales at ankomme i tøj der dels kan tåle at du får pulsen op, og som tillader dig at bevæge dig frit. Du tilrådes ligeledes at ankomme i sko du kan stå fast i, så testen kan udføres så sikkert som muligt.

Selve testen varer ofte 8–15 minutter, og hele undersøgelsen tager ca. 20–30 minutter.

Undersøgelsen

Ja – er du ikke enig i vurderingen (eller tilgår der nye helbredsmæssige oplysninger efter udstedelsen), kan du henvende dig til Søfartsstyrelsen, som hjælper dig med den videre proces.

Kun Søfartsstyrelsen kan afgøre, om der skal udføres en fornyet lægeundersøgelse.

Klinikkens læge udfører helbredsundersøgelsen af dig til dit Sundheds- eller Sønæringsbevis, på vegne af Søfartsstyrelsen.

Lægen skal altid bevare sin fulde faglige habilitet. Det skal derfor være helt sikkert, at undersøgelsens resultat ikke påvirkes af klinikkens udsigt til at modtage betaling for det udførte arbejde.

Prisen dækker lægens tid, faglige viden og det ansvar, lægen påtager sig over for myndighederne, når din egnethed til at arbejde eller færdes til søs vurderes og attesteres.

Nem adgang og enkel tidsbestilling

SHNmedical ligger i Holbæk med nem adgang og tre timers gratis parkering lige ved døren.

Bestil tid til din undersøgelse direkte online.

Vælg den relevante undersøgelse i bookingsystemet, og find den tid, der passer dig.

Skal du bruge en anden type undersøgelse, kan du indtale en besked på klinikkens telefonsvarer eller sende en mail med dit telefonnummer – så ringer vi dig op hurtigst muligt.